Det kan du bruge diskussionssiden til

Diskussionssider eller debatfora har været en del af internettet stort set siden internettets start sidst i 80erne og i særlig grad siden gennembruddet i den brede befolkning for omtrent 5 år siden.
At diskussionssiderne kalder sig fora afslører meget om, hvad det er for en størrelse. Fora er som bekendt flertalsform af forum. Og forståelsen af dette ord kan deles op i en klassisk og moderne højpandet definition:

  • Moderne: Et forum er en internet-applikation til diskussioner og brugergenereret indhold.
  • Klassisk: Forum er markedspladsen, hvor man pÃ¥ Romerrigets tid falbød varer og diskuterede stort og smÃ¥t.

Mange teenagere kender diskussionssider fra netsider som Arto.dk, og det er derfor ikke noget fremmed for dem. Men udfordringen er at tiltrække deres opmærksomhed til diskussionssiden.

Plads til alt - ja, alt!
Det er vigtigt at slå fast, at diskussionssiden kan bruges til alt. Selvom man måske godt kunne ønske sig, at den kun blev brugt til diskussioner i relation til konfirmandundervisningen, skal den være åbent for alt. En diskussionsside, som definerer sig meget smalt, går hurtigt i stå.
På diskussionssiderne skal der derfor være plads til at diskutere:

  • FC Midtjyllands chancer for medaljer i Superligaen
  • Badevandstemperaturer ved strande ud til Køge Bugt
  • Tom Cruises eskapader
  • Dansklærerens hÃ¥r og uforklarlige lyst til at give for mange stile for
  • Kirkebygningens kedelige hvide farve
  • En YouTube-video med en person, som kaster sig ud fra et hustag i 10 meters højde
  • Osv.

Jo mere, man giver plads til løs snak og "tosserier", jo bedre er chancen for, at "de unge" også vil kunne lokkes ind på diskussionssiden for at diskutere:

  • Om man kan bruge De 10 bud til noget i dag
  • Om det virkelig kan passe, at Jesus er opstÃ¥et fra de døde
  • Om ikke Martin Luther var lidt for meget en sprællemand
  • Om hvorfor forældrene i søndags kunne finde pÃ¥ at døbe deres barn
  • Osv.

At der skal være plads til begge dele passer meget godt ind i "ånden" i den moderne og den klassiske definition af, hvad et forum er.

Alle kender alle på konfirmazion.dk
I forhold til andre diskussionssider har siderne på konfirmazion.dk en ret vigtig fordel: Debattørerne kender hinanden fra "det virkelige liv". Der er med andre ord ingen, som ikke kender hinanden, fordi de går til konfirmandundervisning sammen.
Men at de kender hinanden i forvejen betyder også, at de ikke kan udnytte en mulig anonymitet til nogle meget personlige spørgsmål på siden. Det må blive pr. sms i stedet.
Men diskussionssiderne kan udnytte den fordel, at debattørerne kender hinanden.
Eksempelvis som optakt til en konfirmandsamling om bøn, kunne konfirmanderne blive bedt om at diskutere, om de kan bruge bøn til noget i deres dagligdag. De ved, hvem der læser med. Og de kan derfor lade diskussionen leve på diskussionssiden, og når de møder hinanden.

Gør det selv
Særligt i starten skal alle diskussioner foregå på præstens initiativ. Og selv hvis der ikke kommer nogen indlæg betyder det ikke, at det er fordi, at diskussionssiden ikke kan bruges. Det drejer sig om tilvænning. Og det kan tage tid.
Præsten skal investere noget i diskussionssiden, før det kan blive til en succes:

  • Henvis ofte til diskussionssiden. I undervisningen, i mails og sms'er. Og som med sÃ¥ meget andet: Spam ikke, men undlad heller ikke at henvise til diskussionssiden, hvis der er anledning til det.
  • Inden en henvisning til diskussionssiden, skal man sørge for, at der er nogle (nye) indlæg pÃ¥ siden, som de kan deltage i. Ellers virker det lidt som en fuser.
  • Jo mere liv, der er, jo bedre er det. Derfor er det en god ide at henvende sig til en eller to, som i forvejen er aktive i diskussionen i konfirmandstuen, om de har set et givent indlæg pÃ¥ siden, og om de ikke har lyst til at skrive et svar/en kommentar til det.
  • Vær bÃ¥de sjov og alvorlig - alt efter personlighed, naturligvis. Vær bÃ¥de initiativtager til de seriøse diskussioner og til diskussionen om en sjov video fra YouTube.

Konfirmazion.dk er produceret og udviklet af
Danmarks Kirkelige Mediecenter © 2007

 

Glemt koden?